14-08-2024
Referat af bestyrelsesmøde mandag den 5. august 2024
Deltagere: Erich, Eva, Gudmund, Jan, Lars, Lillian og Mette.
Referent: Mette/Eva
- Bestyrelsen havde besøg af afdelingsrådgiver Frederik Witte samt driftsleder Jan Obel. Frederik Witte informerede os om bestyrelsesarbejdet og hvad det indebar ved en parlamentarisk bestyrelse. Jan Obel supplerede og svarede på de mange spørgsmål, som vi havde.
- De nye informationsskinner er hængt op i opgangene og virker upåklagelige.
- Centeransvarlig for Tårnby Torv er kontaktet og er blevet anmodet om at få udbedret/asfalteret hullerne på deres side af vejen der fører ind til torvet (nogle af dem var direkte livsfarlige). Dette er blevet udbedret.
- Røgalarmer som AAB har forlangt på fællesområderne er hængt op på kontoret, vaskeriet, billardrummet m.m. der vil også blive hængt røgalarmer op i kældrene.
- Bestyrelsen har haft et uformelt møde uden suppleanterne for at beslutte om suppleanterne, udover at deltage i bestyrelsesmøderne, også kan deltage i alt andet på lige fod med resten af bestyrelsen – dog undtaget stemmeret. Dette blev godkendt, da det er mest hensigtsmæssigt at suppleanterne har kendskab til alt bestyrelsens arbejde, hvis et bestyrelsesmedlem træder ud af bestyrelsen inden valgperioden er udløbet.
- En beboer har rettet henvendelse omkring problemer med regnvand i carportene ved den tidligere vuggestue. Driftsleder Jan Obel oplyste at der var tale om en brønd som ikke fungerer og ej heller er lovlig. Så det er noget der vil blive taget hånd om og blive lagt ind under minihelhedsplanen.
- Vores varmemester Ronni har for nyligt haft 25-års jubilæum, dette vil bestyrelsen gerne fejre sammen med Ronni og beboerne.
- Fremadrettet vil der på de ophængte referater og infoskrivelser være skiftevis farvede sidekanter, så det er nemmere at se forskel, når der hænges nye op.
Fortsat god sommer til alle fra bestyrelsen.
|
|
|